• Topchef i Danske Bank vil sende over 75 milliarder til aktionærerne: »Man kan ikke sige, at bankerne har gyldne tider«

    Source: BDK Finans / 19 Jul 2024 09:50:46   America/New_York

    Et overskud på 11,5 milliarder kroner efter skat. Det kan Danske Bank juble over, efter de fredag har præsenteret regnskab for første halvår i 2024. Men også investorerne jubler. De er nemlig begejstrede over regnskabet, og det belønner de ved at sende aktien op med otte procent. Resultatet er 1,3 milliarder kroner højere end i samme periode sidste år. Og her er det måske relevant at nævne, at 2023 blevet året, hvor Danske Bank havde sit bedste resultat nogensinde med et overskud på 21,3 milliarder kroner. »Jeg er tilfreds. Vi ser, at indtjeningen er steget, omkostningerne ligger, hvor de skal og lønsomheden er forbedret. Det vigtige for mig er, at resultatet afspejler mange års hårdt arbejde efter dårlige tider. Nu er det vigtigste at fokusere på vores kunder,« siger administrerende direktør i Danske Bank Carsten Egeriis i et interview med Berlingske. Topchefen mener dog ikke, man kan sige at bankerne har gyldne tider, selvom de fleste danske banker i 2023 fulgte trop med rekordresultater. Nordea havde ovenikøbet det bedste resultat i nordens bankhistorie. Det vender vi tilbage til. Mere end 75 milliarder til aktionærer Egeriis begrunder det flotte regnskab med, at lønsomheden er blevet bedre på baggrund af væsentligt højere nettorenteindtægter og nettogebyrindtægter. En banks lønsomhed udtrykkerevnen til at genere overskud ud fra dens aktiviteter. Det er dermed en vigtig indikator for bankens finansielle sundhed og dens evne til at levere værdi til sine aktionærer. Det sker som følge af god kundeaktivitet både generelt og på kapitalmarkederne. I forbindelse med regnskabet forventer topchefen potentielt at kunne udbetale mere end 75 milliarder kroner til aktionærerne frem mod 2026 i aktieudbytte. At Danske Bank kan betale så meget tilbage til aktionærerne kædes af investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen sammen med, at banken ifølge ham er stærke på kapitalallokering. »De har forladt deres forretning i Norge, som de har fået en masse penge fri af og solgt aktiviteterne til Nordea. De penge skal nu betales til investoren. Det er i al væsentlighed det, der gør, at aktien stiger,« siger Per Hansen. Derudover kunne Danske Bank indtægtsføre tidligere foretagne nedskrivninger på udlån for 99 millioner kroner, hvilket var bedre end analytikerne havde forventet. De havde nemlig regnet med en tilbageførsel på 54 millioner kroner i gennemsnit. Det afspejler, at Danske Banks kunder stadig står stærkt økonomisk. Dermed ser banken ikke længere samme behov for at hensætte penge til potentielle fremtidige tab på udlån »Vores kunder tjener penge og har det godt. Vi har lav arbejdsløshed i Danmark og på tværs af Norden. Inflationen og renterne er på vej ned og generelt har vi en relativ sund økonomi i Danmark,« siger Carsten Egeriis. Grunden til, at banken har nedskrevet så meget mindre på dens udlån end forventet, er ifølge topchefen, at man i slutningen af sidste år var i tvivl om, hvornår inflationen ville komme ned for alvor. Man vidste heller ikke, hvad de tidligere rentestigninger egentlig ville have af konsekvenser. »Her er vi alle sammen blevet overrasket over, at vi i Danmark har navigeret os igennem det rimelig fornuftigt,« siger Carsten Egeriis. Rentenedsættelser kan spise forretningen Bankernes høje indtjening sættes ofte i forbindelse med høje renter fra centralbankerne. Den Europæiske Centralbank satte for første gang renten ned i juni og det forventes, at de vil nedsætte renten yderligere en til to gange i år. Spørger man Per Hansen, det gå udover Danske Banks fremtidige forretning. »Danske Bank vil i et vist omfang blive ramt, når centralbankerne skruer ned for renten. Alt andet lige vil det spise rentemarginalen,« siger Per Hansen. Rentemarginalen er forskellen på bankens udlåns- og indlånsrente. Det vil sige, hvor meget det koster at låne penge af banken og hvad man som kunde får for at have penge stående i banken. I de seneste år har bankerne haft en høj rentemarginal og det har de tjent på. Men det mener Per Hansen altså snart vil ske i mindre grad. Men Egeriis ser det bestemt ikke som en negativ ting for Danske Bank, hvis centralbankerne sætter renten ned. »Hvis økonomien får en blød landing, hvor renterne kommer ned i takt med inflationen, så er det jo fordi, at det går bedre. Det vil utvivlsomt skabe mere optimisme både blandt privatkunder, boligkøbere, investorer og erhvervskunder,« siger han og fortsætter: »Så for vores forretning, som er et spejl af økonomien, er det en super positiv ting, hvis vi får renten og inflationen ned i takt med at økonomien vækster,« siger Carsten Egeriis. Han slår fast, at det ikke vil sætte en dæmper på indtjeningen, fordi banken har en strategi op mod 2026, hvor der hele tiden har været en antagelse om, at renteniveauet vil blive normaliseret ned mod to procent. Topchef: Bankerne befinder sig ikke i gyldne tider Kunder og politikere har tidligere kritiseret bankerne for deres rekordstore overskud, mens aktionærerne har kunnet klappe i hænderne over dem. Men den gængse bankkunde har ikke fået lige så stor del i festen, da bankerne har tøvet med at hæve indlånsrenten. Carsten Egeriis, hvad er bankernes rolle i samfundet? »Vores rolle er utvivlsomt at være et mellemled i økonomien og hjælpe vores kunder med at stille kapital til side, hjælpe med boligkøb, investere i pension og hente penge på obligationsmarkedet. Vi har altid hjulpet vores kunder gennem store omstillinger,« siger Carsten Egeriis. Er der grænser for hvor meget en bank som jer kan og bør tjene set i lyset af den rolle, du beskriver? »Helt fundamentalt skal vi jo huske, at det er vigtigt at have sunde banker, der kan hjælpe vores kunder. Der må vi jo huske, at en stor del af vores indtjening kommer fra investorer, der har skudt en enorm kapital i banken, som skal hjælpe os med at tilbyde kunderne de bedst mulige produkter«. Men er der en grænse for, hvor meget en bank kan og bør tjene i lyset af jeres rolle i samfundet? »Jeg tror ikke helt, jeg forstår dit spørgsmål. Det vigtigste for mig er, at vi har et stærkt værditilbud, at vi kan hjælpe vores kunder, at vi har en sund bank og at vores afkast ligger et sted, der er risikojusteret sådan, så investorerne synes, det er relevant at investere i os«. Synes du, at I kan tjene så meget, at det er uhensigtsmæssigt i forhold til den rolle i samfundet, du lige har beskrevet? »Helt generelt er det ikke muligt at tjene uanede mængder penge. Vi har en rigtig rask og god konkurrence både i Danmark, Norden og Europa. Det handler om udbud og efterspørgsel samt hvordan bankerne agerer i forhold til de lønsomhedskrav, der er. Hvor længe vurderer du, at bankernes gyldne tider varer ved? »Man kan ikke sige, at bankerne har gyldne tider. Vi ligger på det afkast, hvor vi skal ligge i forhold til investorernes krav,« siger Carsten Egeriis og fortsætter: »Ja, nedskrivningerne er unormalt lave og renterne er unormalt høje. Men det at man har en højere indtjening end normalt i et eller to kvartaler er en ting, men man skal kigge på den længere bane og se på, hvordan lønsomheden kommer til at se ud«. I har aldrig tjent så meget som i gjorde sidste år, og jeres kollegaer i Nordea slog sidste år rekorden for, hvor mange penge en bank har tjent i Nordens historie. Hvordan er det ikke gyldne tider for bankerne? »Du bliver nødt til at se på vores procent i lønsomhed for at få det fulde billede af vores forretning. Den ligger på 13 procent, og det er, hvad vores investorer forventer. Det er fornuftigt, men ikke prangende,« siger Carsten Egeriis. https://www.berlingske.dk/oekonomi/topchef-i-danske-bank-vil-sende-over-75-milliarder-til-aktionaererne-man
Share on,